Gør dig selv den tjeneste aldrig at tjekke ind på dette hotel:
Det eneste positive der kan siges om stedet er beliggenheden lige op til vandet,
Vi boede på et uhumsk, nedslidt og ildelugtende værelse med udsigt til vandet.
Over 1000 kr. for dette værelse er næsten ligeså uhørt som de 79 kr. de afkræver for 0,6 l. fadøl.
Det koster øllene ikke engang på langelinje i København.
Maden er middelmådig i restauranten, hvis du da altså orker at vente på den. 350 kr. for en gennemsnitlig flaske vin.
Vi fik godt nok maden i rimelig tid, men var vidne til adskillige gæster i restauranten, der decideret blev 'glemt'. Det er simpelthen ikke godt nok - slet ikke til den pris og når der kun er 2 retter at vælge imellem!
Vi kommer aldrig igen og er egentlig forbløffet over den tankegang der ligger bag ledelsen af dette hotel, Der synes næsten et stemning af, 'hvor mange penge kan man narre fra godtroende gæster før stedet skal lukke'.
Vi tror vitterligt heller ikke andre gæster kommer igen, vi hørte i hvert fald kun klager fra andre gæster i den tid vi var på hotellet. -Og husk at tjekke regningen inden du betaler, hvis du da har mod på at forsøge dig med et ophold, de har overhovedet ikke styr hvad der er betalt for og hvad der ikke er betalt for, samt med den attitude at kunden forsøger at snyde dem.
Det bedste ved hele opholdet var da vi forlod stedet.