Jeg var meget imponeret over Wafu Ryokan. Efter at have backpacket og boet på hostels i lidt over 2 uger, var det en dejlig overraskelse, at komme ind på det kæmpestore hotelværelse. Daglig rengøring, ny morgenkåbe og termokande til at lave grøn te. Lækker traditionel japansk morgenmad og middag. Det er helt klart det værd, at bestille måltider (også fordi der ikke er så forfærdeligt meget omkring hotellet udover hoteller), du får en masse lækker og spændende mad. Ikke nogle af de eller så fantastiske convenience stores i nærheden, men der er et lille supermarked 5-10 min på gåben derfra. Lækker onsen - både den indedørs og udendørs. Dem der arbejder der, er ikke helt vildt gode til engelsk, men de kan nok til at forstå hvad du har brug for, selvom man ikke mangler noget. Kørte mig også til busstationen da jeg checkede ud. Fantastisk sted!